Aktiviteten på erhvervsuddannelserne er stigende

9. marts 2012

Den netop offentliggjorte praktikpladsstatistik for erhvervsuddannelserne afslører nogle rekordmåneder i antallet af igangværende uddannelsesaftaler. Samtidig stiger antallet af praktikpladssøgende elever.

I januar måned blev der indgået 168 uddannelsesaftaler inden for transportområdets uddannelser. Det er en stigning på ca. 9 procent i forhold til januar 2011. I alt var der ved udgangen af januar måned 2.307 igangværende aftaler, hvilket er en stigning på 340 uddannelsesaftaler i forhold januar måned 2011, svarende en stigning på ca. 17 procent.

Januar måned 2012 samt de forudgående tre måneder tegner sig for rekordmåneder på antallet af igangværende uddannelsesaftaler med et gennemsnit på 2.295 aftaler. Til sammenligning var gennemsnittet i samme periode sidste år 1.854.

Det er dog ikke kun antallet af uddannelsesaftaler, der er i stigning. Også antallet af praktikpladssøgende elever er stigende og befinder sig lige nu på sit højeste niveau i halvandet år. Sammenlignet med januar 2011, er der ca. 24 procent flere praktikpladssøgende elever. Til sammenligning udgør samtlige EUD-indgange en gennemsnitlig stigning på 10 procent.

Samlet set var der ved udgangen af januar måned 2.307 igangværende aftaler, 103 elever i skolepraktik og 270 praktikpladssøgende elever.

Se nøgletallene for TURs område >Klik her eller se praktikpladstallene for hele EUD-området på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside: >Klik her


- TUR




facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag