Første halvår af 2012 har nu overhalet første halvår
2011 i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på
transportområdet.
Oven på nogle kedelige måneder i april og maj med kun 147
nyindgåede uddannelsesaftaler på transportområdet, har juni og juli
med 312 nye aftaler igen sat skub i praktikpladserne. Dermed
blev der indgået 890 nye uddannelsesaftaler i løbet af årets første
seks måneder, hvilken er en stigning på 9 procent i forhold til
samme tidspunkt sidste år, hvor der blev indgået 818
nye uddannelsesaftaler. Det viser den netop offentliggjorte
praktikpladsstatistik på Børne- og Undervisningsministeriets
hjemmeside, som tæller til og med juli måned.
Flere igangværende uddannelsesaftaler
Ved udgangen af juli måned var der registreret 2.159 igangværende
uddannelsesaftaler. På samme tidspunkt sidste år var der
registreret 1.722 igangværende uddannelsesaftaler, hvilket svarer
til en stigning fra 2011 til 2012 på 25 procent.
Samtidig er antallet af praktikpladssøgende elever i samme
periode faldet med 11 procent fra 259 til 231. Antallet
af elever i skolepraktik er nogenlunde uforandret. Ved udgangen af
juli var der 113 elever i skolepraktik, hvor der på samme tidspunkt
sidste år var 108 elever tilmeldt skolepraktikordningen.
Se
nøgletallene for TURs område eller se praktikpladstallene for
hele EUD-området på Børne- og undervisningsministeriets
hjemmeside.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925