Den seneste AMU-statistik fra Ministeriet for Børn og
Undervisning viser, at transportområdets
arbejdsmarkedsuddannelser er i fremgang.
Ministeriet for Børn og Undervisning har netop offentliggjort den
seneste AMU-statistik, der tæller hele 2012. Her ser man en klar
stigning i aktiviteten inden for transportområdet i forhold til den
samlede aktivitet i 2011. I alt er der sket en fremgang på 12
procent procent i antallet af elevuger på transportområdets
AMU-kurser, når man sammenligner 2011 med 2012. I 2011 lå antallet
af elevuger på 89.710, mens antallet af elevuger kom op på 101.962
i 2012.
Det er samtidig tydeligt, at der igen er kommet godt gang i
aktiviteten via 6 ugers selvvalgt uddannelse. Hvor der i 2011 blev
registreret 6.086 elevuger via selvvalgt uddannelse inden for
transportområdets kurser, viser statistikken for 2012 en opgørelse
på 18.628 elevuger. Det udgør en stigning på 67 procent.
Udvalgte nøgletal
>Se udvalgte nøgletal inden for TURs
område.
Hele statistikken
>Hent hele statistikken i databanken på Børne-
og Undervisningsministeriets hjemmeside.
-TUR