Få pladser tilbage!

6. december 2019

Sidste udkald for tilmelding til ”Køre-/hviletider for nørder” og ”Farligt Gods-konferencen”, som afholdes i uge 51.

Få Pladser NY

TUR Faglæreruddannelser runder 2019 af med faglærerkurset ”Køre-/hviletider for nørder” samt konferencen om farligt gods, som begge afholdes i uge 51.

På faglærerkurset ”Køre-/hviletider for nørder” vil man komme i dybden med reglerne inden for køre-/hviletider, hvorfor kurset er relevant for erfarne faglærere inden for køre-/hviletid på efteruddannelseskurserne.

På Farligt Gods-konferencen gennemgås aktuelle temaer, herunder nyheder og ændringer i revideret ADR. Konferencen henvender sig til sikkerhedsrådgivere, der underviser på ADR-kurser.

Tilmelding og afholdelse
”Køre-/hviletider for nørder” afholdes på AMU-Syd i Kolding den 16. december 2019 og ”Farligt Gods-konferencen” afholdes på Hotel Kolding Fjord 19. – 20. december 2019.

Da der er rift om pladserne til begge arrangementer, opfordres alle, som kunne have interesse i at deltage i ovennævnte kurser, til at tilmelde sig hurtigst muligt for at sikre sig en plads.

- TUR

Læs mere om faglærerkurset ”Køre-hviletider for nørder”

Læs mere om ”Farligt Gods-konferencen” 

facebook twitter