TURs konferencer: Chauffør, Administrativ og Kran

7. juni 2019

Maj måned blev afsluttet med nogle af de helt store årligt tilbagevendende konferencer for chauffør- og kranfaglærere samt administrativt personale.

Materialer -fra -TURs -konferencer -Chauffoer -Administrativ -og -Kran
Chaufførfaglærere og administrativt personale var samlet den 27. maj til fællesoplæg om adfærd og konflikthåndtering.

Chauffør- og administrativ konference 27.-28. maj
Mandag den 27. maj åbnede chaufførkonferencen og den administrative konference med en fælles temadag med fokus på hverdagens udfordringer. Adfærd, konflikthåndtering og kommunikation i praksis var nogle af temaerne på dagsordenen, som også indeholdt workshops med plads til drøftelser og erfaringsudvekslinger. Dag to var planlagt som faglige dage med målrettede oplæg og minioplæg for faglærerne, mens deltagerne på den administrative konference bl.a. blev klogere på BAT-systemet, prøver i Multitest, samt nyt fra Undervisningsministeriet og Færdselsstyrelsen.

Krankonferencen 28.-29. maj
Chauffør- og administrativ konference blev afløst af TURs årlige krankonference, som indeholdt faglige oplæg om samløft, vindes påvirkninger og beregninger, regler for og anvendelse af flerpartskæder, samt det fælles europæiske certifikat ECOL: European Crane Operators Licence.

TUR vil gerne takke skolerne for opbakningen til konferencerne og siger på gensyn til næste år.

- TUR

Præsentationsmaterialet vil blive sendt til deltagerne, så snart det er tilgængeligt. Andre interesserede kan holde sig opdateret på nedenstående links.

Find præsentationsmaterialet fra Chaufførkonferencer

Find præsentationsmaterialet fra Administrative konferencer

Find præsentationsmaterialet fra Krankonferencer

facebook twitter