Ny mentoruddannelse til transportbranchen

4. april 2017

Virksomheder på transportområdet skal klædes bedre på til at tage sig af lærlinge. Derfor er der oprettet et nyt AMU-kursus med navnet 'Transportbranchens mentoruddannelse'.

Nyhed i AMU: Transportbranchens mentoruddannelse

Som et led i at hjælpe virksomhederne med at tage bedre hånd om de unge, der begynder i branchen, er der oprettet et nyt AMU-kursus med navnet 'Transportbranchens mentoruddannelse'.

- Vi har sammensat det nye AMU-kursus, fordi vi kan se, at nogle transportvirksomheder har brug for at blive klædt bedre på til at tage sig af de lærlinge, der har valgt at gå ind i branchen, fortæller sekretariatschef i TUR, Hans Christiansen.

Erfaring viser, at en mentorordning kan være det, der afgør, om virksomheden får succes med lærlingeforløbet.  Indtil videre er der otte transportskoler, som udbyder AMU-kurset.

YouTube-film: Se teaser for 'Transportbranchens mentoruddannelse'

Se hvilke skoler der udbyder 'Transportbranchens mentoruddannelse' og tilmeld dig her

Mentorbonus på 5000 kr. til virksomheder

Fra 2017 belønner Transportens Udviklingsfond medlemsvirksomhederne med en såkaldt mentorbonus på 5.000 kr., hvis de uddanner en medarbejder som mentor via Transportbranchens mentoruddannelse. I samme kalenderår som medarbejderen har gennemført AMU-kurset, skal virksomheden også ansætte en lærling for at få mentorbonussen udløst.

Læs mere om mentorbonus på TUs hjemmeside

Youtube-film giver tips til mentorer

Markedsføringen af AMU-kurset 'Transportbranchens mentoruddannelse' tager afsæt i seks mentorfilm på YouTube, der giver tips og tricks til, hvordan man bedst er mentor i transportbranchen.

Se de seks mentor-film her

Skolerne, som udbyder kursuspakken, har fået tilsendt mentorfilmene, redaktionelt indhold samt diverse markedsføringsmaterialer, de kan bruge i deres kanaler.

Faglærerkursus for 'Transportbranchens mentoruddannelse'

TUR afholder faglærerkursus for 'Transportbranchens mentoruddannelse'. Faglærerkurset henvender sig primært til de skoler, som ikke allerede har deltaget på det første faglærerkursus i maj 2016. Men alle skoler kan melde faglærere til kurset, der finder sted over 2 dage - d. 8. og 14. juni - på EUC Lillebælt.

Alle deltagende skoler får efterfølgende tilsendt kampagnematerialer fra TUR, som bruges til at markedsføre uddannelsen for virksomheder. Kampagnematerialerne omfatter bl.a. film, artikler og foldere.

Læs mere om faglærerkurset her

- TUR

facebook twitter