TUR sender hermed en jule- og nytårshilsen til alle
samarbejdspartnere: nationale og internationale organisationer,
skoler, virksomheder, myndigheder og uddannelsesfolk med
tilknytning til transportbranchen.
2009 blev et travlt år for transportuddannelsesområdet.
"Ikke blot oplevede vi en massiv efterspørgelse på uddannelse,
affødt af den økonomiske krise, som betød stor travlhed i
uddannelsessystemet. En efterspørgelse som skolerne kvalificeret
har imødekommet", fortæller TURs sekretariatschef Hans
Christiansen.
Samtidig blev 2009 også et år, hvor en række store spørgsmål blev
sat på dagsordenen:
Sidstnævnte har netop betydet udstedelse af ny bekendtgørelse
for TURs erhvervsuddannelser, som således skulle give bedre rammer
for arbejdet i 2010.
Udbudsrunden i 2009 involverede alle TURs brancheudvalg og råd, og
der blev lagt et stort arbejde i at sikre et retfærdigt og
hensigtsmæssigt udbud. Det samme gjorde sig gældende for den bundne
opgave at indsnævre antallet af fremtidige udbydere med henblik på
styrkelse af kvaliteten af udbuddet. Organisationerne i TUR gjorde
en stor indsats for at sikre, at uddannelsesudbuddet i de kommende
år kan fungere på skoler, som varetager AMU programmets intentioner
på bedste vis.
I forbindelse med det kommende udbud i AMU, opbygningen af de nye
VEU-centre og de nye vilkår for drift og markedsføring, må det
forventes, at 2010 på mange måder bliver lige så travlt et år som
2009.
Hans Christiansen lykønsker de 13 nye VEU-centre og påpeger, at der
er tale om skoler, der alle er kendt for en solid indsats i
AMU-systemet. TUR vil støtte skolerne i det kommende arbejde og
medvirke til at sikre det hensigtsmæssige udbud, således at
transportbranchen tilføres uddannelser på et kvalitativt højt
niveau og således, at efterspørgelse imødekommes fleksibelt og uden
unødige ventetider.
TUR ser frem til det fortsatte tætte samarbejde mellem branchen og
uddannelsesinstitutionerne. Og TUR vil i det kommende år arbejde
for at sikre, at transportbranchen tilføres de nødvendige,
relevante og bedste uddannelser i såvel AMU som EUD.
God jul og godt nytår!
-TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925