Analyse af behovet for efteruddannelse af faglærere

7. marts 2013

Ny analyse sætter fokus på, hvordan man sikrer et optimalt udbytte for deltagere på de lovpligtige efteruddannelser for erhvervschauffører. Dette med særligt fokus på de pædagogiske værktøjer.

TUR satte i juli 2012 et projekt i gang med det formål at få et indblik i, hvilke pædagogiske værktøjer, der medfører det optimale udbytte for deltagere på de lovpligtige efteruddannelser for erhvervschauffører. Projektet er gennemført af konsulenter fra Teknologisk Institut, Arbejdsliv og Mærsk Nielsen HR.

Som et led i projektet er der blevet gennemført en analyse af evalueringsresultaterne fra viskvalitet.dk, der anvendes til dokumentation og evaluering af kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. På denne baggrund har det været muligt at finde frem til de udbydere, som opnår de bedste resultater for herefter at undersøge, hvordan man på disse skoler griber undervisningen an. Herunder har man yderligere set nærmere på nogle af de pædagogiske værktøjer, som lærerne her anvender for at bidrage til, at deltagerne får et godt udbytte.

Overordnet viser analysen, at de udbydere, der har de bedste evalueringsresultater i viskvalitet.dk, har meget fokus på, hvordan de pædagogisk og didaktisk gennemfører uddannelserne på den bedste måde. Derfor er det erfarne og pædagogisk dygtige lærere, der anvendes på efteruddannelse.dk. Derudover viser analysen også, at uddannelsesstederne kan få rigtig meget ud af at gennemføre analyser af evalueringsresultaterne i viskvalitet.dk, og at udbyderne desuden bør evaluere uddannelserne med virksomhederne.

Afsluttende oplistes der en række anbefalinger til TUR i forhold til, hvordan TUR kan bidrage til kvalitetsudvikling af EU-efteruddannelserne.

Læs mere i rapporten, der kan downloades her:

Analyse af behovet for efteruddannelse af faglærere

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter