Nye opdateringer af logbøger

26. oktober 2015

Man kan nu downloade nye logbøger gældende fra efter 1/8 2015

BøgerÆble

Det drejer sig om logbøger til:

Logbog - Buschauffør I kollektiv trafik

Logbog - Lager og logistikuddannelsen

Logbog - Lager og transportuddannelsen

Logbog - Godschauffør

Logbog - Renovationschauffør

Logbog – Tankbilchauffør

Formål med logbogen

Logbogen er lavet for at give den person, der gerne vil gennemføre en erhvervsuddannelse, et overblik over de mange forskellige kvalifikationer, man allerede har, og som man kan tage med sig. De kan være opnået lige fra traditionel skolegang og deltagelse på kurser til de kvalifikationer og færdigheder man har erhvervet gennem erfaringer opnået i arbejds- eller fritidslivet.

Logbogen er samtidigt et værktøj for vejlederen/ faglæreren, der skal gennemføre realkompetencevurderingen (RKV) og herunder vejlede den enkelte deltager omkring uddannelsesplanlægningen.

I Logbogen samles desuden resultater af samtaler og praktiske opgaver, der kan indgå i den generelle og den individuelle realkompetencevurdering. Formålet er at få alle detaljer på plads, og give den faglige og almene merit/godskrivning eleven har krav på.

Merit og godskrivning

Logbogen skal vise både de formelle og de uformelle kvalifikationer og kompetencer, der kan føre til merit/ godskrivning. Logbogen vil kunne bruges både til RKV af personer på Erhvervs Uddannelse for Voksne (EUV) og Kompetencevurdering i EUD for personer under 25 år. Dog skal der kun fastsættes EUV-spor for førstnævnte gruppe. Alle personer under 25 år skal starte deres EUD med grundforløb og uden forud fastlagt afkortning. Men for alle elever gælder, at de har krav på individuel godskrivning med deraf følgende afkortning. Og alle uddannelsesforløb starter med af få fastlagt evt. godskrivning via kompetenceafklaring.

RKV giver overblik

Gennem realkompetencevurderingen får den enkelte person overblik over egne faglige og almene kvalifikationer og kompetencer i forhold til vejgodstransportuddannelsen, og et indblik i de faglige og almene krav, der stilles. Logbogen afsluttes med en række opsummerende skemaer, som skal danne grundlaget for meritansøgerens videre vej gennem uddannelsen. Konklusionen på realkompetencevurderingen er således en tildeling af merit/ godskrivning, et eventuelt forslag til supplerende praktisk træning, og en uddannelsesplan, der fører frem til målet – hvad enten det er det faglærte niveau (trin 2) eller disponentniveau (trin 3) i erhvervsuddannelsen.

Individuel afklaring

Det vil samtidig fremgå, hvad der skal til for at nå de forskellige trin i uddannelsen. Det individuelle afklaringsforløb skal tilrettelægges på en sådan måde, at den uddannelsesplanlægning, der bliver et resultat af afklaringen i høj grad bygger på en vejledning, der fremmer den enkeltes erkendelse af egne behov for uddannelse.

Varighed

Varigheden af realkompetencevurderingen er normalt 1-3 dage. Da realkompetencevurderingen er individuel, kan varigheden variere fra deltager til deltager. Indkaldelse til RKV kommer automatisk fra skolen, når der enten er indgået en uddannelsesaftale eller personen er tilmeldt uddannelsens grundforløb via www.optagelse.dk.  Skolen vil kunne hjælpe og vejlede omkring tilmelding.

Find logbøgerne her /skolernes-rum/meritvejen/logboeger/

 

-TUR

facebook twitter