Mentorbonus på 5.000 kr.

7. februar 2017

Transportens Udviklingsfond vil fra 2017 belønne virksomheder, der uddanner en medarbejder som mentor via Transportbranchens mentoruddannelse.

Mentorbonus på 5.000 kr.

Det er vigtigt, at både virksomheden og den unge lærling får mest ud af læretiden. Den nye AMU-kursuspakke, Transportbranchens mentoruddannelse, skal netop sørge for at klæde mentorer ordentligt på, så de bedre kan støtte de lærlinge, der har brug for en ekstra hånd.

Kontant belønning på 5.000 kr.

Fra 2017 belønner Transportens Udviklingsfond medlemsvirksomhederne med en såkaldt mentorbonus på 5.000 kr., hvis de uddanner en medarbejder som mentor via Transportbranchens mentoruddannelse.

- Vi vil gerne belønne de virksomheder, der gør en ekstra indsats for deres lærlinge. Det er jo vigtigt, at både virksomheden og den unge lærling får mest ud af læretiden, og her kan en mentor være en rigtig stor hjælp, forklarer Magnus Købke, der er projektchef i fonden.

Transportbranchens mentoruddannelse er et helt nyt AMU-kursus, som klæder virksomhedens medarbejder ordentligt på til at støtte lærlinge både fagligt og socialt. En mentor kan gøre en stor forskel og være med til at sikre, at lærlingen kommer godt i gennem læretiden.

I samme kalenderår, som medarbejderen har gennemført AMU-kurset, skal virksomheden også ansatte en lærling, for at få mentorbonussen udløst.

Læs mere om Transportens Udviklingsfond

Se, hvor du kan tilmelde dig Transportbranchens mentoruddannelse her

- TUR

facebook twitter