Erhvervsuddannelse for voksne justeres

16. juni 2017

EUV justeres, så eleverne bliver mere attraktive for virksomhederne og skolens tilrettelæggelse bliver lettere.

Erhvervsuddannelse -for -voksne -justeres 

I en pressemeddelelse oplyser Undervisningsministeriet om deres planer om at justere erhvervsuddannelse for voksne (EUV), så det bliver nemmere for elever, virksomheder og skoler at gennemføre og tilrettelægge uddannelsen.

EUV blev indført med erhvervsuddannelsesreformen i august 2015 og det skulle gøre det mere overskueligt, målrettet og attraktivt for voksne over 25 år at blive faglært. Det har dog ikke haft de ønskede resultater, og derfor har Undervisningsministeriet besluttet at justere området på baggrund af de erfaringer, man har haft i erhvervsuddannelsessektoren.

- Vi skal have stærke uddannelser af høj kvalitet. Indsatsen for at nå det mål styrker vi nu ved at gøre eleverne mere attraktive for virksomhederne og ved at gøre det lettere for skolerne at tilrettelægge undervisningen, siger undervisningsminister Merete Riisager.

De væsentligste ændringer er:

  • Den obligatoriske individuelle afkortning af skoleundervisningen ophæves. Det betyder, at eleven har ret til, men ikke pligt til merit.
  • Maksimumgrænsen på to års praktikuddannelse ophæves. Det betyder, at elever med en praktikuddannelse på mere end to år ikke skal have afkortet deres praktikuddannelse.
  • Elever, der kun mangler et certifikatfag (fx førstehjælp, arbejdsmiljø) for at opfylde overgangskravene, får mulighed for at følge undervisningen og afslutte certifikatfaget på grundforløbet, samtidig med at eleverne følger undervisningen i hovedforløbet.
  • Tid brugt på RKV skal ikke længere fratrækkes undervisningstiden. Samtidig nedsættes den maksimale varighed af RKV’en fra 10 dage til 5 dage.

Ændringerne forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2018.

- TUR

Læs Undervisningsminsteriets pressemeddelelse

Notat om justeringer af erhvervsuddannelse for voksne

Pressemeddelelse om trepartsforhandlingerne

facebook twitter