Forsøg med GF1 skal fastholde erhvervsskoleelever

15. januar 2018

Et nyt forsøg med øget adgang til grundforløb 1 skal give flere unge mulighed for at begynde på en erhvervsuddannelse.

Forsoeg -med -GF1-skal -fastholde -erhvervsskoleelever

Aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen har taget initiativ til et forsøg, hvor omkring 900 unge i 2018 får mulighed for at begynde på grundforløb 1, selv om det er mere end et år siden, de blev færdige med 9. eller 10. klasse.

Formålet med forsøget er at undersøge, om frafaldet for den nye udvidede målgruppe af elever bliver mindre ved at give dem adgang til et sammenlagt længere og mere afklarende grundforløb. Der er allerede nu indikationer på, at frafaldet er lavere for elever, der først er igennem grundforløb 1 sammenholdt med de elever, som starter direkte på grundforløb 2.

- Der har været stor efterspørgsel efter at udvide den adgang både fra sektoren og den sparringsgruppe, jeg har haft nedsat, og med forsøget håber jeg, at vi bliver klogere på, hvad der skal til for at fastholde flere unge på erhvervsuddannelserne, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Forsøget vil blive finansieret af de omkring 33 millioner kroner, der endnu ikke er udmøntet fra kvalitetsudviklingsmidler i 2018. Forsøget er afgrænset til cirka 900 elever i 2018. Skolerne vil få orienteringsbrev om forsøget i uge 3.

Læs hele nyheden på uvm.dk

- TUR

facebook twitter