Ambassadørerne klar til transportuddannelser.dk

8. marts 2018

Transportuddannelsernes ambassadørlærlinge har været på workshop. Her blev de gjort klar til transportuddannelser.dk.

Ambassadoererne -klar -til -transportuddannelserdk 

Tirsdag den 6. marts mødtes ambassadørerne og TUR på ny til workshop i Horsens, hvor der blandt andet blev taget professionelle fotos af ambassadørerne. Billederne skal bruges på hjemmesiden transportuddannelser.dk, hvor ambassadørerne får hver deres profilside. Derudover skal billederne bruges som en del af presseindsatsen, der skal udbrede kendskabet til transportuddannelserne.

Det hele er interessant
Ambassadørerne udviklede i fællesskab et idékatalog, der kan hjælpe dem med at huske på, hvad der kan være interessant at tage billeder eller videoer af.

Ambassadørerne er dybt engagerede og ved så meget om deres fag, uddannelse og hverdag, at alt hvad de kan fortælle om, kan have interesse, hvis man går og overvejer at tage en transportuddannelse.

- Det, der er i centrum, er ambassadørerne og de historier, de kan fortælle om dem selv. Det er dem, der har historierne og vores arbejde er blot at formidle dem gennem TURs mange kommunikationskanaler. Det gælder om for dem at få alle de gode historier frem, som de går og gemmer på, siger TURs kommunikationschef, Kitte Verup.

Fotos en central del af fortællingen
Ud over det, ambassadørerne lægger på Instagram, er de fotos, der blev taget i løbet af dagen, en stor del af fortællingen om ambassadørerne på transportuddannelser.dk. Ambassadørerne får hver deres profilside, hvor man kommer til at kunne læse om dem, f.eks. om deres vej ind i transportuddannelserne eller om det de bedst kan lide ved deres uddannelse.

Ny ambassadør for bus  
Buschaufførlærlingen, Rasmus Meisner Hassing, er ny på ambassadørholdet. Rasmus faldt hurtigt ind i gruppen og blev med det samme kastet i ilden med at producere indhold til sin Instagramprofil.

Rasmus har netop gennemført hovedforløbet og får snart kørekort til bus, som gør, at han kan komme ud og bruge sin teoretiske viden i praksis. Her får han rig mulighed for at supplere de andre ambassadører og vise, hvordan verden ser ud fra buschaufførlærlingens perspektiv.

- TUR

Følg med på buschaufføren Rasmus’ Instagramprofil

Find alle ambassadørernes Instagramprofiler i denne artikel

Følg Facebook-siden Min transportuddannelse

Se mere til ambassadørerne på mintransportuddannelse på Instagram

Henvis til transportuddannelser.dk  når andre skal vide noget om transportuddannelserne

 

facebook twitter