Studentermedhjælper til kommunikation og sociale medier

20. juni 2022

Brænder du for digitale medier og kommunikation, så har du mulighed for et alsidigt og spændende studiejob midt i København.

Nyhed (7)

I TURs kommunikationsteam varetager vi mange forskellige kommunikationsdiscipliner. Du bliver en værdsat kollega på teamet, og du bliver inddraget i hele paletten af vores arbejde. Derfor er det essentielt, at du har gåpåmod, er struktureret og kan have mange bolde i luften.

Opgaver

Som studentermedhjælper kommer du til at deltage i daglige driftsopgaver og udviklingsprojekter:

  • Opdatering og vedligeholdelse af indhold på vores hjemmesider
  • Opsætning af nyheder og nyhedsbreve
  • Producere og publicere indhold på vores sociale medier
  • Kvalitetssikre indhold på vores digitale kanaler
  • Udføre praktisk kontorarbejde som fx arkivering og hjælpe til ved arrangementer

Om dig

Du er enten i gang med din bachelor eller i begyndelsen af din kandidatuddannelse inden for kommunikation, digital kommunikation eller lignende. Desuden forventer vi, at du:

  • er god til at formulere dig på skrift og kan skrive til digitale og sociale medier
  • har flair for it og gerne erfaring med at arbejde i CMS (Wordpress og Umbraco)
  • brænder for de sociale medier og har gode ideer til content
  • er omhyggelig og har sans for detaljen
  • formår at tilegne dig ny og relevant viden
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt, og trives både med rutine- og udviklingsarbejde
  • har kendskab til basis-billedbehandling og eventuelt videoredigering

Vi ser gerne, at du kan starte 1. september 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Vi tilbyder

Som studentermedhjælper hos TUR får du mulighed for at præge dine arbejdsopgaver. Vi sidder i et åbent kontor placeret tæt ved Københavns Hovedbanegård. Den ugentlige arbejdstid er 16 timer, men timerne kan variere afhængigt af de aktuelle opgaver og de kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie.   

Kort om os

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) er et sekretariat ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD), og udvikler fremtidssikrede uddannelser til transportbranchen. Læs mere om TUR på tur.dk

Vi er et lille kommunikationsteam, som består af tre personer inkl. dig. Vi har fokus på formidling til skoler, ministerier og arbejdsmarkedets parter om transportuddannelser samt kommunikation i forbindelse med rekruttering til transportuddannelserne især til EUD, men også til AMU.

Ansøgning

Vi holder samtaler d. 11. og 12. juli. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for kommunikation, Cecilie Villirs, på telefon 8145 4503.

Ansøgning og CV sendes også til Cecilie Villirs på cv@tur.dk senest onsdag d. 6. juli kl. 8:00.

- TUR

 

facebook twitter