TUR har ansat en række unge lærlinge og faglærte, som skal være et aktiv i TURs rekrutteringsarbejde og vidensdelingsindsats. De unge skal gå forrest i TURs kontakt til andre unge, når TUR besøger folkeskoler, efterskoler, FGU-skoler, jobcentre og erhvervsskoler, og på Sociale Medier.
De nyansatte skal fungere som rollemodeller med speciale inden for enten vejgods, lager eller personbefordring.
Rollemodellernes primære job bliver at tage ud og holde uddannelsesoplæg på forskellige institutioner, men de skal også ved behov dele indhold om deres arbejde på sociale medier. Rollemodellerne kommer fra hele landet og er i forskellige steder i deres uddannelsesforløb. Enkelte er faglærte og skal på en positiv måde informere om, hvordan det er at være fagudlært i transportbranchen.
Hos TUR vil vi fremover arbejde aktivt og opsøgende med booking af uddannelsesoplæg, og vi regner med at besøge skoler i alle afkroge af Danmark.
For at blive klædt på til opgaven har rollemodellerne været på et onboarding-kursus onsdag-torsdag, hvor de også har kunne lære hinanden at kende. Efter endt kursus, er rollemodellerne fuldstændig klar til at gå forrest for branchen og for TUR.
TUR glæder sig til at byde vores nye unge kollegaer velkommen i teamet.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925