Ny trepartsaftale skal sikre langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse

14. september 2023

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har netop indgået en trepartsaftale med det formål at styrke voksen-, efter- og videreuddannelse i Danmark.

 Ny trepartsaftale skal sikre langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse

Trepartaftalen, som er indgået af regeringen og arbejdsmarkedets parter - herunder DA, FH, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne og Akademikerne, indebærer en årlig investering på 360 mio. kr. i efter- og videreuddannelse.

Aftalen er indgået for at ruste arbejdsstyrken til fremtidige udfordringer, herunder den grønne omstilling og teknologiske udvikling.

Parterne er blevet enige om en række tiltag, der skal styrke basale færdigheder hos voksne. Målet er at flere voksne klarer sig godt på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at tage en yderligere uddannelse. Aftalen omfatter bl.a.:

  • En udvidelse af Omstillingsfonden på 100 mio. årligt.
  • En forbedring af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) på 119 mio.
  • En national strategisk satsning på digital læring i AMU-systemet på 30. mio. årligt fra 2024-2026.

Med aftalen etableres desuden en ny AMU-udbudsmodel, som skal understøtte, at virksomheder og kursister ikke går forgæves grundet aflysninger eller for få tilmeldte, når de har brug for et AMU-kursus.

Herudover viderefører aftalen en række initiativer fra den hidtidig gældende VEU-trepartsaftale. Det gælder blandt andet højere løntabsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i AMU-kurser og almen efteruddannelse.

- TUR

Læs mere om trepartsaften på Børne- og Undervisningsministeriets nyhed.

facebook twitter