Historisk milesten: 1 million prøver er nu gennemført i Multitest

7. februar 2024

I denne uge rundede online-testplatformen Multitest en historisk milesten, da prøve nummer 1 million blev gennemført.

Multitest (1)

Mange erhvervsuddannelser – og alle AMU-kurser - over hele landet afsluttes med en teoretisk prøve, og efterhånden er mange af de teoretiske prøver på onlineplatformen Multitest. Faktisk så mange, at Multitest nu har rundet 1 million afsluttede prøver.

Prøverne i Multitest er udarbejdet specielt til den enkelte uddannelse, og spørgsmålene er skrevet af faglærte fra branchen selv. Derfor er der også mange uddannelser, der vælger Multitest som løsning, når læringen skal kvalitetstestes.

Ifølge Michael Andersen, der er chef for multitest, er platformen en god måde at sikre kvaliteten af undervisningen på faget. Både for skolens, lærernes, elevernes – og branchens skyld. Derfor er det også en glædelig nyhed, at der nu er gennemført 1 million tests.

”Vi arbejder rigtig hårdt på at skræddersy testsystemer til den enkelte kunde, og vi prøver altid på at være evolutionære og udvikle os – uden at det går ud over vores driftsikkerhed. Derfor er det jo også rigtig skønt, at så mange har fået øjnene op for Multitest.” siger Michael Andersen om milestenen.

Det er heller ikke længere kun erhvervsuddannelser og AMU-kurser, der har øje for Multitest, men nu også en lang række virksomheder, styrelser og interesseorganisationer i både ind- og udland. Læs mere om mulighederne for Multitest i din organisation her.

Tillykke med milestenen, Multitest!

- TUR

facebook twitter