Ny statistik: De erhvervsuddannede unge findes i landkommunerne

15. februar 2024

Nye tal fra Danmarks Statistisk viser, at landkommuner har flest 25-35-årige, der efter deres folkeskoletid gennemfører en erhvervsuddannelse.

Statistikken Peger På , At Unge Med En Erhvervsuddannelse Findes I Landkommunerne

Danmarks Statistik viser en tydelig tendens: det er de unge, der er vokset op i landkommuner, der oftere vælger at gennemføre en erhvervsuddannelse. Langt flere end fra landets større byer. Landkommunerne udgør faktisk to tredjedele af listen over de 25 kommuner, der havde den største andel af unge med en færdiggjort erhvervsuddannelse i 2022.

De jyske landkommuner imponerer

I Læsø kommune har hele 43 procent af de unge mellem 25-35år en færdiggjort erhvervsuddannelse, hvilket giver kommunen førstepladsen - men her skal selvfølgelig medregnes kommunens lave befolkningstal.

Ellers er det generelt de jyske landkommuner, der render med førstepladsen med flest erhvervsuddannede unge. Anderledes står det til i kommunerne i Nordsjælland og København, der har de laveste andele af unge med en erhvervsuddannelse. Bl.a. er det kun ni procent af de unge, der er opvokset i Gentofte kommune, der har gennemført en erhvervsuddannelse.

Måske sjællænderne kan lære lidt af de jyske unge?

-TUR

Læs mere og se statistikken Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse her.

facebook twitter