Hjælp jeres elever med at finde læreplads

4. januar 2024

Lige nu er elever i hele landet i gang med at finde en læreplads. På Lærepladsportalen for transportuddannelserne samler TUR løbende stillingsopslag fra virksomheder, der søger lærlinge.

Web Craper (1)

Rigtig mange dygtige elever er i gang med en transportuddannelse på GF1 og GF2. Da GF2 afsluttes snart betyder det, at de sidste elever skal i gang med at finde læreplads.

TUR vil gerne hjælpe de unge godt på vej og minder derfor skoler og elever om, at det er muligt at finde lærepladser inden for transportuddannelserne på TURs Lærepladsportal.

Lærepladsportalen samler kun stillingsopslag fra virksomheder, som søger lærlinge fra transportuddannelserne. På den måde er det nemt at få et overblik over alle de lærepladser, der er ledige i transportbranchen.

Sådan bruges Lærepladsportalen

Det er nemt at bruge Lærepladsportalen. Der er tre felter, som hjælper søgningen:

  • Søgeord (Stilling, uddannelse, job)
  • Geografi (region)
  • Uddannelse (specifik transportuddannelse)

Elever kan vælge at udfylde alle tre felter for at lave en meget specifik søgning, der passer til deres uddannelse og den geografiske placering af lærepladsen. Eller de kan vælge at lade felter stå tomme, så søgningen bliver bredere. Nemt og bekvemt. TUR ønsker alle elever god vind i deres søgning efter det rette match.

- TUR

Gå til TURs Lærepladsportal.

facebook twitter