Ny uddannelse til fremføring af S-tog

11. januar 2024

Med overgang til det nye togkontrolsystem på hele S-banenettet (kaldet CBTC), skal man ikke længere være uddannet som lokomotivfører for at fremføre et S-tog.

Ny Uddannelse Til S -togsførere

 

Fremføring af S-tog er blevet automatiseret ved normal drift, idet det overordnede togkontrolsystem styrer S-togets kørsel fra station til station. S-togsførerens opgaver er nu primært forbundet med overvågning af ud og indstigning, sikker afgang fra perron samt overvågning af kørslen, herunder at standse toget hvis det viser sig nødvendigt. S-baneføreren skal dog fortsat kunne fremføre toget manuelt i nødsituationer og over kortere strækninger, hvis omstændighederne kræver dette.

Det har derfor været nødvendigt at uddanne S-banefører på en ny måde. DSB, som er operatør på S-banen, har gennemført en række forsøgsforløb i samarbejde med Trafikstyrelsen. Så der er kommet styr på indhold og varighed af den ny uddannelse.

S-tog er lovgivningsmæssigt blevet til en bybane, sammen med metro og letbane. Og på samme måde som uddannelse til Letbanefører og Metrosteward sker via AMU-systemet, så sker uddannelse af S-banefører nu også via AMU.

TURs brancheudvalg for Letbane & Metro er blevet udvidet med S-baneområdet og har fået betegnelsen BU Bybane.

- TUR

facebook twitter