Nyt fra lagerområdet: Varigheden på fire lagerkurser undersøges

27. september 2012

Undersøgelse af varighed af udvalgte uddannelsesmål inden for lagerområdet.

TURs sekretariat har foretaget en undersøgelse af tilfredsheden med varigheden af fire uddannelsesmål, hver af en uges varighed, inden for lagerområdet. Undersøgelsen blev foretaget for at undersøge om varigheden af uddannelserne kan være en barriere i forhold til at vælge uddannelse.
Uddannelsesmålene der er blevet undersøgt, er; 43545 Edb-lagerstyring med e-handel, 43546 Edb-lagerstyring med stregkoder og håndterminaler, 45097 Logistik og samarbejde samt 40967 Lagerøkonomi.

Undersøgelsen er foretaget som; en interviewundersøgelse af repræsentanter fra virksomheder der har haft medarbejdere på kurserne, en spørgeskemaundersøgelse blandt faglærere på de fire uddannelsesinstitutioner, der har størst aktivitet på de undersøgte uddannelsesmål, samt en spørgeskemaundersøgelse (i VISKVALITET) blandt deltagere på de udvalgte uddannelsesmål.
Der er interviewet repræsentanter fra 9 forskellige virksomheder, spurgt 4 faglærere, og der er mellem 96 og 153 besvarelser i VISKVALITET.

Undersøgelsen viste, at de udvalgte uddannelsesmål primært vælges med baggrund i det faglige indhold - eller andre forhold - og uddannelsens varighed ikke spiller nogen rolle i forhold til virksomhedernes beslutning om valg af uddannelse til medarbejderne.

Undersøgelsen viste ligeledes, at såvel undervisere som deltagerne på uddannelserne er tilfredse med uddannelsernes varighed i forhold til det, der skal læres.

- TUR





facebook twitter