Sidste nyt fra brancheudvalget for vejgodstransport

27. september 2012

BU-Vejgodstransport drøftede bl.a. følgende på det seneste møde den 6. september 2012:

EUD statistik
Udvalget drøftede og analyserede, den af sekretariatet udarbejdede, statistik over indgåede uddannelsesaftaler siden august 2010. Da udvalget er vidende om, at Meritvejen er i kraftig fremgang, så må udvalget konstatere, at indgåede uddannelsesaftaler for unge til gengæld er faldende. Sekretariatet vil nu undersøge nærmere, hvorvidt nygodkendte virksomheder, tager lærlinge, og inden for hvor lang en periode.

Kran B på EUD
Udvalget besluttede, at elever fortsat enten henvises til AMU Hoverdal, eller at skolerne etablerer et fungerende samarbejde hvorunder alle kranelever henvises til samme skole. Udvalget lægger vægt på, at branchen har brug for velkvalificerede medarbejdere herunder faglærte kranførere. Det er derfor væsentligt, at elever der ønsker at blive faglærte kranførere, og som kan finde en læreplads, der er godkendt til dette, også kan blive optaget på en skole, som kan og vil løfte denne opgave.

AMU statistik
Statistikken viser aktivitet i antal deltagere på samtlige 10 FKB'er på Vejgodstransport-området for årene 2009, 2010 og 2011 samt 1. kvartal 2012. Antallet af elever for hele Vejgodstransportområdet i 1. kvartal 2012 (X), er nået lidt over 2009 niveau, men under niveauet i 2011 og langt under
2010, som dog også var historisk højt. Udviklingen i de seneste 3 år viser, at vi nok skal forvente at der i 2. og 3. kvartal er færre ele-ver på AMU, end i første kvartal, men at vi efter alt at dømme, vil se en stigning i 4. kvartal.



Vintertjeneste
Udvalget og sekretariatet vil i samarbejde med Vejdirektoratet medvirke til at skabe et centralt forum for uddannelse og efteruddannelse af faglærere, der er beskæftiget med uddannelser inden for Vintertjeneste. Der er omkring 1000 medarbejdere fra Vejdirektoratet og kommunerne, der hvert år tager uddannelse inden for Vintertjeneste og disse medarbejdere har opgaver, som kræver særlige og specialiserede kompetencer.

Næste møde for BU-Vejgodstransport
Den 27. november 2012.
Hvis der er emner, man i LUU ønsker optaget på dagorden, så hører vi gerne herom. I kan sende dette til uddannelseskonsulent Ellen Ellehammer på ee@tur.dk senest den 12. november 2012.


- TUR


facebook twitter