Transportbranchens mentoruddannelse blev lanceret i 2016 som en del af projektet ”Succes på vejen”. Mentoruddannelsen består af to AMU-kurser: ”49234 EUD-Praktikvejledning – for den daglige oplærer” og ”40373 Sidemandsoplæring”. Formålet med at lave en branchespecifik mentoruddannelse er at sikre, at kursusindholdet er tilpasset transportvirksomhedernes hverdag samt at deltagerne kan sparre og erfaringsudveksle med hinanden, fordi deres udfordringer ligner hinanden.
På trods af økonomiske incitamenter og markedsføringsindsatser er der desværre ikke registreret en stor tilgang til mentoruddannelsen fra 2016.
TURs bestyrelse ønsker, at flere tilmelder sig og gennemfører transportbranchens mentoruddannelse. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal få mentoruddannelsen udbredt til flere transportvirksomheder. Arbejdet er igangsat som et tiltag for at mindske frafaldet af lærlinge på transportuddannelserne.
TUR vil løbende informere om arbejdet.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925