Arbejder du på et uddannelsessted, jobcenter eller i en forening og kunne du tænke dig at give dine elever, kollegaer og/eller samarbejdspartnere, en dybere indsigt i en spændende branche med mange uddannelses- og jobmuligheder? Så er det nu, at du skal booke et oplæg om transportbranchen.
Oplægget bliver holdt af en praktikpladskonsulent og en transportlærling fra TUR, der sammen vil give en introduktion til en branche, som lige nu er i rivende udvikling, hvor der er mange uddannelsesmuligheder samt kæmpe efterspørgsel på arbejdskraft.
Oplæg tilpasses jeres behov
Oplægget kan tilpasses jeres ønsker i forhold til tid og format, men varer typisk en en halv til en times tid. Oplægsholdere vil være tilgængelige efter oplægget, hvor interesserede kan få mere at vide og få udleveret informationsmateriale om transportuddannelserne. Vi har som udgangspunkt en kort PowerPoint-præsentation med til oplæggene, men de kan også afholdes uden.
Online foredrag
Det er naturligvis også muligt at booke et online oplæg. Ønsker du at booke et online oplæg, bedes du notere dette i kommentarfeltet.
Oplæg er gratis og kan bookes til både dag- og aftenarrangementer alle ugens dage.
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925