- 19. okt 2021
Alternative drivmiddelteknologier: Ny rapport om kompetencekrav til chauffører afdækker en række behov
Transporterhvervets Uddannelser har for nyligt offentliggjort en rapport om kompetencekrav til buschauffører, der skal overgå til kørsel af busser med emissionsfrie eller CO2-neturale drivmiddelteknologier.
I denne rapport præsenteres en række behov for etablering af nye arbejdsmarkedsuddannelser inden for brancheområdet.
Formål med undersøgelse
Formålet med undersøgelse var at afdække i hvilket omfang den igangværende og omfangsrige omstilling til alternative drivmiddelteknologier stiller øgede og ændrede kvalifikationskrav til buschaufførerne.
Undersøgelsen fokuserer primært på kompetencekravene på elbus-området, da der er et aktuelt behov fra erhvervs- og AMU-skolerne for kvalifikationsafdækning af særligt denne teknologi, grundet den hastige implementering af elbusser især i byerne.
Sekundært fokuserer undersøgelsen på i hvilket omfang andre nulemissions og CO2-neutrale drivmiddelteknologier medfører ændrede kvalifikationskrav til chaufførerne på busområdet.