Anton Juhl Skills Nyhedsbrev
  • BirgitteBirgitte Theresia Henriksen
  • 19. jan 2026

Anton konkurrerer i vejgods på DM i Skills

20-årige Anton Juhl, lærling hos Kristian Rytter Transport, er udvalgt til konkurrencen i vejgods på DM i Skills 2026. Han er glad for friheden i jobbet og for sine gode kolleger.

Hvad kan du bedst lide ved din uddannelse?

Jeg kan godt lide mit arbejde, fordi der ikke er to dage, der er ens, og fordi jeg har meget ansvar i min hverdag.

 

Hvad er dit speciale på uddannelsen?

Jeg kører med byggeaffald som beton, træ og plastik og sætter en stor ære i, at alle kunder er glade og tilfredse, når jeg udfører et stykke arbejde. Jeg synes, at jeg er god til at tænke i løsninger, når kunderne har spørgsmål.

 

Hvad er det bedste?

Det bedste ved min uddannelse er friheden og kollegerne.

 

Hvad tænker du om at være udtaget til DM i Skills?

Jeg er meget beæret over at være blevet udtaget til DM i Skills. Mine kollegaer og lærere på AMU Nordjylland syntes, jeg skulle melde mig til, så det gjorde jeg, og jeg glæder mig til at se, hvad DM i Skills byder på.

 

Om Anton Juhl

  • I lære som vejgodschauffør og færdiguddannet i juli 2026
  • Arbejdsplads og skole: Kristian Rytter Transport i Svenstrup ved Aalborg og AMU Nordjylland
  • Dyster mod fem andre lærlinge i TURs konkurrencefag inden for vejgods på DM i Skills 2026. Det kan opleves i Hjørring i dagene 23-25 april.

 

Læs mere om TURs transportkonkurrencer på DM i Skills 2026 her.