- 6. feb 2019
- AMU
Bestilling af prøver til EU-efteruddannelsen for buschauffører
Som bekendt skal der afholdes afsluttende prøver i forbindelse med kurser i AMU, efterhånden som prøverne bliver klar i løbet af 2019 og registreret i uddannelsesadministration.dk.
Prøver på den lovpligtige efteruddannelse for buschauffører
Derfor vil der også blive indført krav om prøver i forbindelse med den lovpligtige efteruddannelse for buschauffører, idet kurserne udbydes via AMU-systemet. Den samlede efteruddannelse består af to obligatoriske dage, to brancherettede dage, samt en dag med valgfrit indhold.
For at undgå, at skolerne skal oprette flere kursushold med hver sin AMU-prøve, er der i Multitest oprettet et fælles kursusforløb, som gør det muligt at sammensætte prøverne til de aktuelle deltagere, når de skal på EU-efteruddannelse.
Sådan vælger skolen et fælles kursusforløb
For bestilling af prøver til et hold, oprettes et kursushold i Multitest på følgende måde:
- Vælg fagområdet ”AMU-test Personbefordring”
- Dernæst kursusforløb ”EU kval. buschauffører AMU-tests 2019 V1”
- Nu kan skolen sammensætte prøver til deltagerne ud fra følgende aktuelle liste:
- 48617 Ajourføring for rutebuschauffører
- 48618 Ajourføring for turistbuschauffører
- 48619 Ajourføring for buschauffører i OST/Flextrafik
- 48466 Køreteknik for erhvervschauffører - ajourføring
- 40065 Uheldsforbyggelse for erhvervschauffører
- 42851 Sikker adfærd - nul arbejdsulykker
De bestilte prøver afvikles herefter enkeltvis på de valgte tidspunkter.
Spørgsmål til bestilling af prøver kan rettes til Michael Andersen fra Multitest via mail: ma@tur.dk, eller telefon: 81454512