- 23. jan 2019
Bestilling af prøver til EU-efteruddannelsen for godschauffører
Som bekendt skal der afholdes prøve i forbindelse med kurser i AMU, efterhånden som prøverne bliver klar i løbet af 2019 og registreret i uddannelsesadministration.dk.
Da både det brancherettede modul samt de valgfrie kurser i den lovpligtige efteruddannelse består af AMU-kurser, skal disse derfor også afsluttes med en prøve.
Der er 2 måder at bestille prøver til EU-efteruddannelsen for godschauffører på
- Find kurset med målnummeret
Prøverne kan bestilles enkeltvis i Multitest ved at finde det aktuelle AMU-kursus på målnummeret. - Bestilling af flere prøver til samme hold
For at undgå at man skal oprette flere kursushold med hver sin AMU-prøve, er der lavet et fælles kursusforløb i Multitest, som hedder ”EU kval. Gods AMU-tests 2019 V1”.
For bestilling af prøver til et hold oprettes et kursushold i Multitest. Som fagområde vælges AMU-test Gods, og som kursusforløb vælges ”EU kval. Gods AMU-tests 2019 V1”. I dette kursusforløb kan man derefter sammensætte prøverne til de aktuelle kursister. De bestilte prøver afvikles herefter enkeltvis på de valgte tidspunkter. Kursusforløbet er tilgængeligt i Multitest, men de pågældende prøver er endnu ikke godkendt, så institutionerne er på nuværende tidspunkt ikke forpligtede til at afholde uddannelserne med prøve.
Kursusforløbet omfatter pt følgende prøver
- 48611 Ajourføring stykgods- og distributionschauffører
- 48630 Ajourføring entreprenørchauffører
- 48624 Ajourføring for kølevognschauffører
- 40065 Uheldsforebyggelse for erhvervschauffører
- 42851 Sikker adfærd- nul arbejdsulykker
- 44722 Køre- og hviletid
- 48466 Køreteknik for erhvervschauffører – ajourføring
Spørgsmål til bestilling af prøver kan rettes til Michael Andersen fra Multitest via mail: ma@tur.dk, eller telefon: 81454512