- 1. okt 2020
- LUU
BU Personbefordring har nedsat ny arbejdsgruppe
Arbejdsgruppen skal se nærmere på uddannelsesmulighederne for chauffører på handicapområdet.
Brancheudvalget for personbefordring har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på muligheder og udfordringer for at få en bedre uddannelsesdækning blandt chauffører indenfor alle uddannelsesområderne på handicapområdet (OST/flextrafik).
Arbejdsgruppen er sammensat af otte personer fordelt mellem Dansk Industri, Dansk Erhverv og 3F. Personerne er: Annelise Toft (3F), Bruno Gisi (3F), Delshad Roubei (DI), Leif Michael Larsen (3F), Marianne Kragh (DE), Michael Boas Pedersen (DI), Nina Bach Ludvigsen (3F) og Rikke Trads (DI).