- 5. okt 2022
- EUD
Buselever kan nu også begynde på kørekort B på grundforløb 2
Skoler med godkendelse til erhvervsuddannelsen i Kollektiv trafik vil få invitation fra ministeriet til at deltage i en forsøgsordning, så elever allerede kan begynde på kørekort B, mens de er i gang med grundforløb 2.
Forsøget indebærer, at elever allerede kan begynde at tage kørekort til personbil, mens de er i gang med grundforløb 2. Det kræver blot, at de får en uddannelsesaftale inden grundforløbet eller i løbet af grundforløbet.
Forsøget er en udvidelse af den forsøgsordning inden for bl.a. Lager- og Vejgodsuddannelserne, som skolerne kan benytte fra sommeren 2022. Forsøget kommer i forlængelse af de ændrede rammer omkring erhvervelse af kørekort til bus, hvor lærlinge i erhvervsuddannelsen til Kollektiv trafik kan erhverve kørekort D allerede som 18-årige.
Gode nyheder
Formålet med forsøget er at gøre det mere attraktivt for virksomheder at indgå uddannelsesaftaler med elever uden kørekort og samtidig give incitament til tidligere indgåelse af uddannelsesaftale, end tilfældet er i dag.
Stor interesse for forsøget
Forsøget inden for Kollektiv trafik gennemføres i perioden 1. januar 20233 til 31. juli 2025. Omkring det allerede igangværende forsøg meddeler skolerne, at der er interesse for den nye mulighed, og at de første elever er startet i august.