- 22. apr 2020
- Events
COVID-19: Nye datoer for afholdelse af Krankonferencen og Administrativkonferencen
TUR følger regeringens retningslinjer i forbindelse med COVID-19, og derfor har TUR valgt at flytte Krankonferencen og Administrativkonferencen til august 2020.
Konferencerne vil ikke blive afholdt parallelt, men i stedet i forlængelse af hinanden for at undgå for store forsamlinger. Begge konferencer afholdes fortsat på Hotel Koldingfjord.
- Administrativkonferencen vil blive afholdt den 18. – 19. august 2020
- Krankonferencen vil blive afholdt den 19. – 20. august 2020
Til Administrativkonferencen vil man få indblik i Undervisningsministeriets retningslinjer ved erstatning af de gamle studieadministrative systemer. Derudover vil der være oplæg fra TURs medarbejdere, som præsenterer ny information og retningslinjer på AMU- og EUD-området.
Mens man til Krankonferencen vil høre oplæg fra Arbejdstilsynet med bl.a. fokus på de skoleudpegede censorer og eventuelle ændringer i censorvejledningen. Derudover vil der være et oplæg fra en kranvirksomhed om reglerne for flerpartskæder og deres anvendelse.