- 20. maj 2020
COVID-19: Yderligere dispensation for krav om VUB
Dispensation for krav om uddannelse af varebilschauffører forlænges til den 1. juli 2020.
Den 13. maj 2020 udsendte Færdselsstyrelsen en orientering om, at reglerne om kvalifikationskrav og uddannelse af varebilschauffører ville blive genindført den 23. maj 2020.
Den 20. maj har Færdselsstyrelsen meddelt at reglerne om, at man skal være i besiddelse af et varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB) først vil blive genindført den 1. juli 2020.
Ændringen sker med henvisning til ønsket om at give transportbranchen tilstrækkelig tid til at omstille sig til genindførsel af kravet.
Færdselsstyrelsen oplyser, at det er vigtigt, at den forlængede periode bliver brugt til at uddanne chauffører, så de er klar til møde kravene fra den 1. juli 2020.