- 16. aug 2018
- EUD
Dækkeservietter giver brancher lærlingeoverblik
For at gøre op med eventuel forvirring over de mange erhvervsuddannelser og hvad virksomhederne kan bruge de udlærte til, har DI udarbejdet ”dækkeservietter” med informationer om uddannelserne inden for 11 forskellige brancher.
Dækkeservietten for transportbranchen giver information om uddannelserne til godschauffør, kranfører, lageroperatør, buschauffør og lufthavnsoperatør.
Overblikket lægges på bordet
For overskuelighedens skyld er dækkeservietterne udarbejdet i A3-form, men også fordi overblikket skal bruges som oplysningsmateriale i forbindelse med arrangementer i DI.
Der skal flere faglærte til
Med trepartsaftalen fra 2016 blev arbejdsmarkedets parter og regeringen enige om, at der frem mod 2025 skal indgås 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladsaftaler sammenlignet med 2016, hvor der blev indgået 34.247 praktikpladsaftaler. Allerede i år skal der indgås 2.100 flere praktikpladsaftaler end i 2016. Af dem skal DI’s medlemmer oprette mindst 500 og gerne flere.