- 26. mar 2019
- EUD
- Events
Danmarks bedste transportlærlinge blev fundet
Landets dygtigste transportlærlinge dystede om titlen som danmarksmester inden for henholdsvis lager- og chauffør. Mesterskaberne fandt sted i Messecenter Herning samtidig med Transportmessen 2019.
Lagerlærlingene skulle demonstrere deres færdigheder i kategorier som teoriprøve, manøvrering af langgods med gaffeltruck og klargøring af paller og stuvning i container, mens chaufførlærlingene skulle igennem flere slags præcisionskørsel, kranarbejde og lastfordeling og lastsikring, såvel som en teoretisk prøve.
Følg DM på Facebook
I tiden op til DM og mens det fandt sted, var der stor aktivitet på Facebook-siden ”DM for transportlærlinge”, hvor man bl.a. kunne læse små portrætter om de dystende lærlinge og under konkurrencen blev man i små film ført rundt til de forskellige konkurrencer.