- 21. sep 2023
- Faglærerkurser
Ekstra kursushold i januar: Den nye version af digitalt kontrolapparat og køre-hviletider
Faglærerkurset Den nye version af digitalt kontrolapparat og køre-hviletider, der afholdes i december, blev hurtigt fyldt op. TUR har derfor oprettet endnu et kursus, der afholdes den 15.-16. januar 2024.
Det er allerede nu muligt at tilmelde sig det ekstraordinære kursus, der giver et indgående kendskab til den nyeste version af det digitale kontrolapparat.
På kurset vil den nyeste viden om køre-hviletidsreglerne mv. der knytter sig til apparaterne, også blive præsenteret.
Kompetente og erfarne undervisere
For at sikre den bedst mulige videndeling, har vi udvalgt en række eksperter til at undervise på kurset, og faglærerne vil være klædt godt på til at kunne undervise i den nye version efter kursets afslutning.
Underviser dag 1:
- Frank Davidsen, DTL
- Henrik Brunsted, Tungvognsspecialisten
Underviser dag 2:
- Peter Steen Clausen fra Rigspolitiets tungvognssektion.
Hvem kan deltage
Faglærere der underviser på det grundlæggende kvalifikationskursus eller et tilsvarende niveau. Kurset retter sig mod undervisning på efteruddannelserne.
Der gives godskrivning for deltagelse på kurset.
Obs. Der er plads til max. 20 deltagere.