Colourbox13518053 500X274
  • 4. nov 2020
  • Events

EU's vejpakke i rampelyset

Rampelyset rettes mod EU's vejpakke på næste SPOT-kursus den 12. november 2020.

TUR Faglæreruddannelser har arrangeret et spotkursus om EU's vejpakke, hvor Frank Davidsen, som er underdirektør i DTL, vil være oplægsholder. Det vil være muligt at få svar på de spørgsmål, der måtte være til vejpakken. Kurset varer ca. 1,5 time og foregår online.

Kurset er målrettet faglærere, der underviser indenfor chauffør-, bus- og varebilsområdet på både AMU og EUD. 

 

Kort om EU's vejpakke

EU har gennem en længere periode arbejdet på en såkaldt ”vejpakke”, der har til hensigt at sikre ordentlige forhold samt enklere og mere ensrettede regler for transportbranchen på tværs af medlemslandene. Vejpakken består af flere dele, som løbende implementeres frem mod 2026. Den første del af vejpakken, som trådte i kraft den 20. august 2020, omhandler ændrede køre-/hviletidsregler.

 

Undervisningsmaterialer

TUR Forlags e-læringsprogram ”Køre-/hviletider” samt iBøgerne ”Godstransport med lastbil” og ”Personbefordring med bus” er opdaterede med de nye køre-/hviletidsbestemmelser.

 

Tilmelding til SPOT-kurset

Kurset afholdes virtuelt kl. 15.30 den 12. november 2020.