Faerdselsstyrelsen Bliver Selvstaendig Styrelse 500X320
  • 18. sep 2019

Færdselsstyrelsen bliver selvstændig styrelse

Efter Færdselsstyrelsen i en årrække i stigende grad har varetaget opgaver selvstændigt, bliver den nu til en selvstændig styrelse.

Det er nu besluttet, at Færdselsstyrelsen fra den 1. januar 2020 bliver en selvstændig styrelse under Transport- og Boligministeriet. Det betyder, at Færdselsstyrelsen herefter ikke længere er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Baggrunden herfor er, at Færdselsstyrelsen siden dens etablering i Ribe i februar 2016 i stigende grad selvstændigt har varetaget en række opgaver under Transport- og Boligministeriets koncern. At gøre Færdselsstyrelsen til en selvstændig styrelse ligger i naturlig forlængelse af denne udvikling.