- 9. feb 2018
- EUD
- AMU
Faglærere på uddannelse i de nye kranuddannelser
Der var god stemning på holdet og stor tilfredshed blandt faglærerne, da de deltog i TURs faglæreruddannelse om nye kranuddannelser. Her blev faglærerne opdateret med viden om den nye certifikatordning og de ændringer, det har medført i de kranuddannelserne.
For at sikre, at allerede godkendte eksaminatorer inden for de tidligere certifikatområder kategori D, E og B, fortsat kan opretholde deres godkendelser i forhold til de nye certifikatområder, skal faglærerne erhverve nye certifikater inden for en fastsat frist på et halvt år samt deltage i kranfaglæreruddannelse.
Indfasningsperiode
Der gælder særlige regler i indfasningsperiode fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018. Faglæreren kan virke som eksaminator kan frem til 30. juni 2018 med baggrund i sin hidtidige eksaminatorgodkendelse til enten kran B, D eller E efter følgende retningslinjer:
- Eksaminatorgodkendelse til Kran B giver ret til at virke som eksaminator for mobile kraner over 30 tonsmeter
- Eksaminatorgodkendelse til Kran D giver ret til at virke som eksaminator for mobile kraner over 8 til og med 30 tonsmeter
- Eksaminatorgodkendelse til Kran E giver ret til at virke som eksaminator for mobile kraner over 30 tonsmeter.
For derefter at opretholde sin eksaminatorgodkendelse skal faglæreren inden 30. juni 2018 have deltaget i den særlige eksaminatoropdatering/faglæreruddannelse, som gennemføres af TUR samt som minimum have erhvervet samme certifikat, som faglæreren hidtil har eksamineret i. For at kunne opdatere alle de godkendte eksaminatorer gennemføres i alt 4 faglæreruddannelser.
De efterfølgende kurser gennemføres i uge 9 og 16 på EUC Lillebælt og i uge 15 på TEC i Hvidovre.