Design Uden Navn (14)
  • HunterChristian Hunter
  • 23. jun 2026
  • LUU
  • EUD

Flere valgfag kan styrke lærlinges valgmuligheder

Brancheudvalget for vejgodstransport opfordrer til øget fokus på de valgfrie specialefag, så lærlingene i højere grad får mulighed for at sammensætte et uddannelsesforløb, der matcher deres interesser og behov.

Vejgodstransportuddannelsen rummer et bredt katalog af valgfrie specialefag, som giver lærlingene mulighed for at præge deres uddannelse med forskellige faglige profiler og kompetencer.


Brancheudvalget for vejgodstransport har drøftet, hvordan disse muligheder kan bringes mere i spil. Et bredere udvalg af valgfag kan give lærlinge bedre mulighed for at vælge fag, der passer til deres ønsker og karrierevej, frem for at følge de samme forløb som deres medstuderende.


Udvalget anbefaler derfor, at de lokale uddannelsesudvalg (LUU) drøfter skolens udbud af valgfag og mulighederne for at gøre flere fag tilgængelige. Hvis et ønsket valgfag ikke udbydes lokalt, er det samtidig vigtigt, at lærlingene informeres om muligheden for at gennemføre faget på en anden skole, hvor det udbydes.