- 2. maj 2024
Flot stigning i antallet af kvinder på flere transportuddannelser
De seneste data fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at antallet af kvindelige elever på flere transportuddannelser er steget markant. Tallene er baseret på antal af kvinder, der har fået en uddannelsesaftale.
Tallene viser fx, at antallet af kvinder på ambulancebehandleruddannelsen med en igangværende uddannelsesaftale er steget fra 269 til 346 i perioden 2023 til 2024, mens buschaufføruddannelsen har oplevet en stigning fra 29 til 35. Derudover er antallet på vejgodstransportuddannelsen steget fra 87 til 107. Lufthavnsuddannelsen har nu 4 kvinder med en igangværende uddannelsesaftale. Tallet var her tidligere 0.
En positiv udvikling
TURs uddannelseskonsulent, Michael Ørum Henriksen, udtaler, at det er glædeligt at se en stigende repræsentation af kvinder i transportbranchen:
Flere elever vælger transportuddannelserne
Ud over den øgede andel af kvinder, oplever TUR også en generel stigning i antal af uddannelsesaftaler.
I alt havde 3043 indenfor transportuddannelserne i februar 2024 en uddannelsesaftale imod 2047 i 2023. Michael Ørum Henriksen bemærker, at dette er et stærkt resultat:
Antallet af igangværende uddannelsesaftaler placerer TUR på en 8. plads blandt de udvalg med flest igangværende aftaler.