- 22. apr 2020
- Events
Fristen for indstillinger til transportens lærlingepris forlænget
Sidste år indstiftede ATL transportens lærlingepris for at skabe opmærksomhed om transportbranchen og for at hylde lærlinge, som har gjort et exceptionelt stykke arbejde i sin tid som lærling.
Oprindeligt skulle kåringen af årets transportlærling finde sted på ATL’s årsdag den 26. maj 2020, men på grund af coronakrisen er årsdagen aflyst. Selvom årsdagen i denne omgang ikke bliver afholdt, har man valgt, at årets lærlingepris stadig skal uddeles, dog bliver dette senere end først planlagt. Derfor er fristen for indstilling forlænget til den 14. september 2020.
Prisen og selve kåringen er flyttet til efteråret. Nærmere information omkring tid og sted vil ATL melde ud senere.
Transportbranchens forbillede hyldes
Prisen gives til en lærling, der har gjort en særlig indsats, og som er et forbillede for andre unge, der kunne overveje at uddanne sig i transportbranchen. Kåringerne skal være med til at sætte fokus på rollemodeller og ikke mindst de gode fortællinger fra transportbranchen, som Lars William Wesch, direktør i ATL, fortæller:
Forslag indsendes til ATL
Virksomheder og erhvervsskoler kan allerede nu indstille lærlinge til prisen. For at blive taget i betragtning til prisen, er der visse krav, lærlingen skal opfylde. Lærlingen skal bl.a. have bestået en svendeprøve som godschauffør, kranfører, mekaniker eller lager- og terminalarbejder og være færdiguddannet i perioden 1. marts 2019 til 1. marts 2020.
For at blive taget i betragtning skal indstillingen være ATL i hænde senest mandag den 14. september 2020.