Colourbox39411130 499X333
  • 19. mar 2021
  • EUD

Genåbning: EUD-elever kan deltage i certifikatfag fra på mandag

Fra mandag d. 22. marts 2021 kan EUD-elever igen få undervisning i kørekort og certifikatfag, samtidig kan elever i skolepraktik også have fuldt fremmøde.

Torsdag d. 18. marts 2021 oplyste statsministeriet i en pressemeddelelse, at partierne er enige om en yderligere genåbning af Danmark. Genåbningen vil allerede træde i kraft fra mandag d. 22. marts 2021.

TUR glæder sig over, at erhvervsskolerne herunder skolepraktik og undervisning i certifikatfag er inkluderet i genåbningen.

Statsministeriet skriver således:
- Certifikatfag er i nogle erhvervsuddannelser helt centrale for uddannelsen. Undervisningen er ofte rent praktisk og kan ikke gennemføres virtuelt. Derfor gives mulighed for fuld genåbning og fuldt fremmøde for elever, der skal deltage i certifikatfag og for elever i skolepraktik i hele landet. Testmodel som hidtil.

Tidligere på året har TURs sekretariatschef, Mogens Ellgaard-Cramer, udtalt til ATL’s nyhedsbrev, at det var kritisk, at lærlingene ikke havde mulighed for at tage de nødvendige kørekort, den grundlæggende kvalifikationsuddannelse og andre certifikater.

TUR har, på baggrund af adskillige henvendelser fra skoler og organisationer, selv kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet i håb om at få lempet restriktionerne for transportlærlingene en smule.

Læs statsministeriets pressemeddelelse fra d. 18. marts 2021