Colourbox24759724 Ambulance Komprimeret 500X333
  • 26. jan 2022
  • EUD

Godkendelse af nye AMU uddannelsesmål på lagerområdet samt redningsområdet

TUR har udviklet og fået godkendt nye uddannelsesmål inden for FKB 2873 Lager, terminal og logistik samt FKB 2720 Redning.

I samarbejde med skolerne har TUR udviklet og fået godkendt nye uddannelsesmål inden for FKB 2873 Lager, terminal og logistik samt FKB 2720 Redning.

 

Gældende for FKB 2873 Lager, terminal og logistik

På baggrund af konklusionerne i Valcon-rapporten fra 2019, hvis formål var at afdække kompetenceefterspørgsel for havne- lager- og terminalmedarbejdere, er der inden for FKB 2873 Lager, terminal og logistik blevet udviklet to nye uddannelsesmål samt tilhørende AMU-prøver.

De to nye uddannelsesmålene er:

  • 49885 Grundlæggende procesforståelse inden for lagerområdet
  • 49894 Grundlæggende teknologiforståelse inden for lagerområdet

 

Revidering af uddannelsesmål og AMU-prøver

Herudover er tre uddannelsesmål og tilhørende AMU-prøver blevet revideret. Det drejer sig om følgende uddannelsesmål:

  • 44759 Lagerstyring med IT udvidede funktioner
  • 46939 Lagerstyring med IT
  • 47894 Lagerstyring med IT – grundlæggende funktioner


På baggrund af Valcon-rapporten vil der i indeværende år ligeledes bliver udviklet flere nye uddannelsesmål til FKB 2873 Lager, terminal og logistik.

 

Gældende for FKB 2720 Redning

Antallet af el- og hybridbiler er kraftigt stigende i Danmark, og der er et behov for at sikre viden, sikker adfærd og handlemåder ved indsats på disse biler. På baggrund af denne stigning og en efterspørgsel på viden og kompetencer inden for dette område er der udviklet et nyt uddannelsesmål:

  • 49804 Sikkerhed ved indsats på el- og hybridbiler


Uddannelsesmålet skal være med til at sikre, at deltagere efter endt kursus kan følgende:

  • Identificere forskellige køretøjstyper og redegøre for de forskellige relevante komponenters placering og funktion
  • Identificere risici ved redningsarbejde, herunder brandfare, fare for el-ulykker, faremomenter ved flytning og andre faremomenter: Røgudvikling, kemiske forbindelser, forureningsrisici.
  • Anvende korrekte værnemidler
  • Træffe korrekte foranstaltninger for at imødegå identificerede risici, herunder anvendelse af actioncard og på den baggrund udføre en sikkerhedsmæssig forsvarlig indsats.


Herudover er uddannelsesmålet ”47610 Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring” samt tilhørende AMU-prøve og lærervejledning blevet revideret.

Læs Valcon-rapporten ”Kompetenceefterspørgsel for havne- lager- og terminalmedarbejdere”