7 1 Mariterm 169 498X280
  • 3. sep 2020
  • Faglærerkurser

Godskrivning for avanceret lastsikring som onlinekursus

TUR Faglærerkurser udbyder nu kurset ”Avanceret lastsikring” som et onlinekursus. Færdselsstyrelsen giver godskrivning for 1,5 dags relevant kursus.

Kurset ”Avanceret lastsikring” er for faglærere, der underviser i avanceret lastsikringsteknik ved transport af gods på landevej, jernbane og skib.

Færdselsstyrelsen har netop godkendt, at onlinekurset giver godskrivning for 1,5 dags relevant efteruddannelse.

Kurset løber over tre undervisningsdage fra kl. 8:00-12:00, som foregår direkte online, så der er mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren. I løbet af kurset vil følgende emner blive gennemgået:

  • Hvorfor er det afgørende at lastsikre godset til worst case scenario?
  • Fysiske kræfter under de forskellige transportformer – vej, jernbane, skib
  • Generelle lastsikringsprincipper – glidning, friktion, tipning, godsdimensioner
  • Grundlæggende matematik – algebra, opløsning af ligninger, trigonometriske funktioner
  • Grundlæggende mekanik – opklodsning, kræfter og moment
  • Beregningsprincipper for opklodsning og de forskellige surringstyper (overfald, loop, grime mv.)

Spørgsmål til kurset kan stilles til kursuskoordinator Jane Ellingsen på mail je@tur.dk eller på telefon 8145 4515.