- 26. apr 2022
- EUD
Høring om ændring i fire bekendtgørelser
Ændringer i bekendtgørelserne sker efter et politisk ønske om at ændre aldersgrænsen for at køre bus.
I marts 2022 blev arbejdsmarkedets parter og transportministeren enige om at sænke aldersgrænsen for at køre bus erhvervsmæssigt til 18 år. Nu har Færdselsstyrelsen sendt nødvendige bekendtgørelsesændringer i høring.
Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus (kategori D1)
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E) i høring
I bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport samt kørekortbekendtgørelsen fastsættes alderskrav til forskellige typer af kørsel i bus. Derfor skal der laves en række konsekvensændringer i bekendtgørelsen om kørekort samt i de to bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelse til henholdsvis lille bus og lille bus med stort påhængskøretøj.