- 15. mar 2019
- Faglærerkurser
Husk tilmelding til faglærerkurset "Ny teknologi"
Faglærere og undervisere på kvalifikationsuddannelserne og efteruddannelserne vil på faglærerkurset ”Ny teknologi” få viden om den nyeste teknologi i lastbiler. Kurset afholdes hos Scania i Ishøj, hvor Jesper Poulsen, som er tidligere underviser hos AMU-Juul, men nu ansat hos Scania, forestår undervisningen.
Udviklingen inden for alternative brændstoffer
Emnerne på kurset omhandler blandt andet udviklingen inden for alternative brændstoffer. Derudover vil deltagerne få eksempler på den teknologi, der er i en moderne lastbil i dag, og hvordan bruges den i praksis. Herunder vil der være fokus på følgende emner:
- Hybridteknikken i store køretøjer
- Hvor langt er udviklingen med elektriske lastbiler
- Teknologien bag Euro 6
- Platooning og førerløse biler
På kurset vil der også være fokus på, hvad chaufførens nye rolle bliver med de teknologier, der er på vej ind i lastbilerne.
Kurset vil fortrinsvis være teoribaseret, men der vil også indgå praktiske demonstrationer og lignende.