- 4. maj 2021
- Faglærerkurser
- Events
Husk tilmeldinger til chaufførkonferencen
TURs årlige chaufførkonference er målrettet faglærere fra AMU- og EUD-skoler, som beskæftiger sig med uddannelserne inden for vejgods- og/eller personbefordringsområdet.
Konferencen holdes på Hotel Koldingfjord den 30. juni – 1. juli 2021.
Programmet
Ifølge evalueringer fra tidligere afholdte konferencer har der været efterspørgsel på oplæg om retssager om vejsidekontrol. Derfor har TUR inviteret advokat Jakob Forman til årets konference til at holde et oplæg om netop dette emne. Herudover vil Jakob Forman fortælle om konkrete situationer på vejsidekontrol.
Konferencen vil også byde på et oplæg fra politiet om kontrol af køre- og hviletider. Oplægget indeholder virkelige eksempler fra politikontrol af håndtering af køre-/hviletidsreglerne.
Tenstar Simulation vil ligeledes besøge konferencen, hvor de vil demonstrere deres simulatorer og vise, hvordan de kan bruges i undervisningen for både vejgods og personbefordring.