- 24. okt 2019
Hvilke kurser skal anvendes ved frakendelse af kørekort?
Har man som chauffør fået frakendt sit kørekort i forbindelse med overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og største tilladte totalvægt, skal man være opmærksom på, at man skal på godkendt kursus for at generhverve sit kørekort. Ved betinget frakendelse af førerretten skal kurserne aflægges inden 6 måneder efter afgørelsen om frakendelse.
Hvilke kurser man skal gennemføre, har der været en del usikkerhed om. Svaret kan findes i politiets blanket ”Ansøgning om kørekort P23” på side 3. Svaret afhænger af, om frakendelsen er sket på baggrund af overlæs, eller overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne og/eller brug af kontrolapparat. Kurserne deles op i to kategorier og er knyttet til følgende overtrædelser:
Overlæs
Ved frakendelse i forbindelse med overlæs, skal deltageren kunne fremvise et kursusbevis til kurset:
- Lastsikring og stuvning af gods, 3 dage. Kursusnummer: 45310
Overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne eller brug af kontrolapparat
Ved frakendelse i forbindelse med overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne eller brug af kontrolapparat, skal ansøgeren have følgende kursusbeviser på plads:
- Brug af diagramark og kontrolapparat, 1 dag. Kursusnummer: 45075
- Køre- og hviletidsregler, 1 dag. Kursusnummer: 44722