Sundhed Bilen Lageret 276 606 Tur Forlag 498X330
  • 13. jan 2022

Hygiejne ved personbefordring vigtigere end nogensinde

Med smitsomme sygdomme som den verserende Omikron-variant er behovet for hygiejne i bilen endnu mere påtrængende for at begrænse smitte mellem chauffør og passagerer.

Buschauffører, taxichauffører og flextrafikchauffører er særligt udsatte i perioder med udbredt samfundssmitte, fx med COVID-19, influenza eller andre luftvejssygdomme. Det samme er deres passagerer. Brugere af flextrafik er ofte sårbare over for smitte på grund af svækket immunforsvar.

Der påhviler derfor chaufførerne et stort ansvar for at begrænse smitten mest muligt. TUR Forlags grundbog Sundhed i bilen og på lageret anviser detaljeret, hvordan den enkelte chauffør kan sikre den største grad af personlig hygiejne og hygiejne i køretøjet generelt.

Samtidig påhviler det uddannelsesstederne at undervise kursisterne bedst muligt i hygiejne og renlighed. Til formålet giver lærervejledningen Vejledning til Sundhed i bilen og på lageret specifikke forslag til, hvordan kursisterne kan udføre håndhygiejne og måle effekten af det.