Ambassadoerer Wokrshop 2 Komprimeret 500X459
  • 14. mar 2022
  • EUD
  • Events

Inspirerende workshop med ambassadører

TUR har netop afholdt workshop med ambassadører for transportuddannelserne, som mødtes på EUC Lillebælt, hvor de medvirkede i en række rekrutteringsfilm, der skal tiltrække unge til transportbranchen.

Der var stor gensynsglæde og højt humør, da TURs ambassadører den 11. marts 2022 mødtes til workshop på EUC Lillebælt. Her fik de undervisning i Instagram, og hvilken virkemidler der på platformen kan bruges til at skabe opmærksomhed om sig selv og sin uddannelse.

Udover at blive professionelle Instagram-brugere medvirkede ambassadørerne også i rekrutteringsfilm, som skal bruges til at få flere unge mennesker ind i branchen. I filmene fortæller ambassadørerne, hvad de holder særligt af ved deres arbejde, og hvorfor de mener, at andre burde følge deres fodspor og tage en transportuddannelse.

 

Book en lærling

Workshoppen blev også brugt på "Book en lærling", som er et tilbud til skoler og jobcentre om at få en ambassadør ud og holde oplæg om deres vej ind i branchen. Her delte ambassadørerne gode råd, udfordringer og erfaringer med at holde oplæg for uddannelsesnysgerrige elever i 7. – 10. klasse rundt omkring i Danmark. 

Workshoppen blev afholdt i samarbejde med Malin Lindeblad Kadijevic, som er selvstændig konsulent, iværksætter og kreativ ildsjæl, og som tidligere har været med til at holde workshops for TURs ambassadører.

TURs otte ambassadører kommer fra følgende skoler og virksomheder:

  • Tatiana Hansen, EUC Lillebælt og LEGO
  • Annemette Andersen, Uddannelsescenter Holstebro og Skive Fragt
  • Emmelie Carlsen, AMU Nordjylland og Vendelbo Spedition
  • Christina Wedel, EUC Lillebælt og Universal Transport
  • Sandra Hoile, Learnmark Horsens og ARLA
  • Thor Kobberup, AMU Nordjylland og Ole Larsen 
  • Jesper Nielsen, DEKRA og SCT. Transport 
  • Philip Hansen, Learnmark Horsens og Per Aarsleff